10 madvarer du ikke skal opbevare i køleskabet

Når indkøbsposerne er fyldte efter turen i supermarkedet, tager de fleste alle madvarer direkte ind i køleskabet. Men faktisk har flere madvarer meget bedre af at blive liggende på køkkenbordet. Her får du derfor en række madvarer, som du måske er vant til at putte i køleskabet, men som du muligvis bør genoverveje.
Løg
Flere vælger at opbevare løg i grøntsagsskuffen i køleskabet. Men det gør faktisk, at dine løg bliver slatne før tid på grund af fugten og den lave temperatur i køleskabet. I stedet kan du placere dem i stuetemperatur og gerne mørkt.
Hvidløg
Lægger du hvidløg på køl, begynder de meget hurtigere at spire, end hvis du opbevarer dem på dit køkkenbord. Hvidløg trives nemlig bedst et tørt og køligt sted frem for i dit køleskab.
Brød
Opbevarer du dine boller og dit rugbrød på køl, bliver brødet hurtigt sejt og tørt. Skal dit brød forblive friskt i længere tid, bør du derfor opbevare det uden for køleskabet.
Banan
Vil du undgå brune pletter på din banan, så skal den ud af køleskabet og hen på køkkenbordet. Når du lægger dem i køleskabet, stopper modningen på grund af den lave temperatur, hvilket gør dem brune og bløde.
Æg
Afhængig af hvilket land du er i, vil æggene være opbevaret forskelligt. I Danmark plejer vi at have æg i køleskabet, men det er faktisk ikke nødvendigt, og nogle undersøgelser viser også, at æggets naturlige smag forsvinder, når de opbevares i køleskabet.
Tomat
Mange tager deres nyindkøbte tomater direkte ind i køleskabet. Men hvis du vil sikre dig den lækre, søde tomatsmag og en god konsistens, så skal de opbevares ved stuetemperatur. Den kolde luft vil nemlig ændre på tomatens smag og tekstur.
Avokado
At finde det øjeblik, hvor en avokado er moden og spiseklar, er i sig selv en bedrift. Men du kan gøre det nemmere ved at opbevare dine avokadoer ved stuetemperatur. Når du opbevarer dem på køl, vil modningsprocessen nemlig stoppe, og dine avokadoer ændrer struktur.
Agurk
En god, sprød agurk er lækkert til både salaten og rugbrødsmaden. Skal din agurk have længst mulig holdbarhed, så skal den ud af køleskabet. Kulden gør nemlig, at agurkens skræl bliver skadet.
Gulerødder
Kolde temperaturer gør, at gulerødder hurtigere vil blive rådne og vandfyldte. Derfor kan du med fordel opbevare dem mørkt og ved stuetemperatur.
Olivenolie
Har du olivenolie i køleskabet? Så har du måske opdaget, at kulden får olien til at kondensere og blive hård. I stedet bør du stille olivenolien ind i dit køkkenskab, så den står tørt og mørkt.
Del


