Sådan rydder du dit fyrværkeri op efter nytår
Camilla Matzen Schmidt • 21. december 2020

Indrømmet. Dagen efter nytår kan være hård. Men har du fyret fyrværkeri af nytårsaften, så er det også dit ansvar at rydde det op dagen efter.
Afhængig af fyrværkeriets tilstand skal du handle på forskellige måder. Derfor har
Sikkerhedsstyrelsen
givet en oversigt over, hvordan du rydder dit fyrværkeri sikkert op efter nytår.
Brugt fyrværkeri
Hvis fyrværkeriet er brugt, bliver det set som affald, der skal i den almindelige dagrenovation. Du kan altså smide det brugte fyrværkeri i din skraldespand. Er du den mindste smule i tvivl om gløder, så overøs krudtet med vand, inden du smider det ud. Nogle fyrværkerimærker er desuden begyndt at indføre pant på deres brugte fyrværkeri, og her kan du levere det tilbage til forhandleren.
Ubrugt fyrværkeri
Fik du ikke brugt alt dit krudt nytårsaften? Så kan du vælge at gemme det i dit hjem til næste år. Du må opbevare op til fem kilo NEM (Netto Eksplosivstof Mængde) hos dig selv. Det står på fyrværkeriet, hvor meget der er i.
Vælger du at opbevare det selv, skal du dog være opmærksom på, at krudtet står tørt, væk fra elektronik og varmeapparater, og at det er placeret, så børn ikke kan få adgang til det. Desuden skal du ikke pakke fyrværkeriet ud eller fjerne beskyttelse.
Har du ikke lyst til at gemme fyrværkeriet derhjemme, har du mulighed for at aflevere det på din lokale genbrugsstation som farligt affald. Du skal dog tjekke inden, hvordan reglerne er i din kommune, da det kan variere, om genbrugsstationerne tager imod farligt affald.
Fusere
Som du sikkert har hørt før, bør du aldrig gå tilbage til en fuser for at tænde den igen. Efter et stykke tid er det dog muligt at fjerne den, så børn eller andre ikke kommer til at tænde fyrværkeriet dagen efter.
Når du skal fjerne en fuser, skal du vente minimum en halv time, før du nærmer dig fyrværkeriet. Brug altid en skovl til at samle krudtet op, og kom det herefter i en spand med vand. På den måde er du sikker på, at eventuelle gløder bliver slukket. Husk også at tage sikkerhedsbriller på.
Herefter kan du aflevere fuseren som farligt affald hos din genbrugsstation. Tjek som før, om der er andre forhold gældende på din genbrugsstation.
Du må bruge dit fyrværkeri i perioden fra 27. december til og med 1. januar.
Foto: Elisha Terada / Unsplash
Del

At holde facaden på din bygning i god stand er afgørende både for ejendommens udseende og for dens levetid. facaderenovering handler ikke kun om at forbedre det æstetiske udtryk, men også om at beskytte bygningen mod de mange udfordringer, som vejret og tiden medfører. uanset om du bor i et ældre hus, der har brug for en opfriskning, eller om du ejer en nyere bygning, kan en facaderenovering være en værdifuld investering.

Legetøj spiller en afgørende rolle i børns udvikling, især når det kommer til deres oplevelse i institutioner. Det er ikke kun underholdning; det er en nøglekomponent i den pædagogiske rejse. I denne artikel dykker vi ned i betydningen af legetøj i institutioner og udforsker de bedste praksisser ved valg og implementering af legetøj, der fremmer en berigende læringsoplevelse for børn.

Er du på udkig efter den perfekte måde at komme væk fra hverdagens stress og jag? Et modul sommerhus kunne være svaret på dine drømme om et roligt tilflugtssted midt i naturen. I denne artikel dykker vi ned i, hvad et modul sommerhus er, hvorfor det er en fantastisk investering, og hvordan du kan få dit eget. Lad os begynde med at forstå konceptet bag et modul sommerhus.