Sådan slukker du brand i et juletræ
Rachel Pedersen • 16. december 2020

Det kan være svært at forestille sig, hvor hurtigt en brand kan sprede sig og blive livsfarlig, men det går stærkt. På blot fem minutter vil selv en mindre brand kunne fylde dit hjem med røg, og temperaturen vil på ganske kort tid kunne stige til flere hundrede grader. Derfor er det vigtigt, at du altid er opmærksom og forberedt, når du tænder levende lys i dit hjem. Især juletræ og juledekorationer er særligt brandfarlige, da granet ofte bliver tørt og dermed giver ilden gode forudsætninger for at få fat. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du forebygger brand i dit juletræ, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Vent med at tage juletræet ind
Et juletræ, der står i en dejlig varm stue, bliver hurtigt tørt. Ikke nok med at træet hurtigt vil tabe nålene, det øger også risikoen for, at der går ild i træet.
Giv juletræet vand
Det er en god idé at anskaffe en juletræsfod med indbygget vandbeholder, da vandet er med til at holde hele træet fugtigt. Har du træet indenfor i flere dage, skal du huske at tjekke, at der er vand i beholderen hver dag.
Hold øje med de levende lys
Der skal altid være personer til stede i det rum, hvor der er levende lys – uanset om de sidder på juletræet, i en juledekoration eller andet. Placér lysene på juletræet, så de er i sikker afstand af julepynt og grene, og sørg for, at juletræet står stabilt i sin fod, så det ikke vælter. Alternativt kan du vælge at pynte dit juletræ med en LED-lyskæde, så du undgår de levende lys.
Vær forberedt
Inden du tænder lysene på træet, bør du have de rigtige ting klar i tilfælde af, at uheldet skulle være ude. Fyld en spand eller to med vand, og stil dem inden for rækkevidde. Det er også en god idé at have en pulverslukker parat.
Sluk branden korrekt
Det er ikke usandsynligt, at du går i panik ved synet af flammerne, der pludselig danser i træets grene, og derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal gribe slukningen an, så du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket. I stedet for at kaste hele spandens indhold ud over træet, skal du i stedet bruge den ene hånd til at sjaske vand ud mellem grenene, så du får dækket al ilden. Kaster du blot alt vandet ud over træet, risikerer du at ramme ved siden af eller ikke at få druknet alle flammerne. Har du en pulverslukker, så læs vejledningen på beholderen, inden du tænder lysene. Du kan også med fordel se denne video
fra Falck, hvor de forskellige brandslukningsteknikker bliver gennemgået.
Hvis du ikke selv kan slukke branden
Er du ude af stand til at slukke branden, skal du først og fremmest få alle ud af lokalet, hvor det brænder, og så skal du huske at lukke døren til lokalet. En lukket dør kan nemlig holde branden isoleret i et stykke tid og sikre, at temperaturstigningen i resten af boligen hæmmes, ligesom den minimerer tilførslen af ilt, som nærer branden. Af sikkerhedsmæssige årsager skal I alle forlade bygningen, så I ikke udsættes for den røgudvikling, der opstår under branden. Herefter skal I ringe 112. Er der naboer, som er eller potentielt set kunne være i fare i forbindelse med branden, skal I, så vidt det er muligt, evakuere dem.
Du kan læse mere om, hvordan du vælger det helt rigtige juletræ her.
Del

At holde facaden på din bygning i god stand er afgørende både for ejendommens udseende og for dens levetid. facaderenovering handler ikke kun om at forbedre det æstetiske udtryk, men også om at beskytte bygningen mod de mange udfordringer, som vejret og tiden medfører. uanset om du bor i et ældre hus, der har brug for en opfriskning, eller om du ejer en nyere bygning, kan en facaderenovering være en værdifuld investering.

Legetøj spiller en afgørende rolle i børns udvikling, især når det kommer til deres oplevelse i institutioner. Det er ikke kun underholdning; det er en nøglekomponent i den pædagogiske rejse. I denne artikel dykker vi ned i betydningen af legetøj i institutioner og udforsker de bedste praksisser ved valg og implementering af legetøj, der fremmer en berigende læringsoplevelse for børn.

Er du på udkig efter den perfekte måde at komme væk fra hverdagens stress og jag? Et modul sommerhus kunne være svaret på dine drømme om et roligt tilflugtssted midt i naturen. I denne artikel dykker vi ned i, hvad et modul sommerhus er, hvorfor det er en fantastisk investering, og hvordan du kan få dit eget. Lad os begynde med at forstå konceptet bag et modul sommerhus.