Må du slå dræbersnegle ihjel med ølfælder?
Rachel Pedersen • 1. september 2020

Du har måske hørt, at ølfælder er den oplagte måde at komme dræbersneglene til livs på, men vidste du, at de faktisk er ulovlige? I hvert fald hvis fælden er konstrueret således, at sneglene drukner i øllen.
I Dyreværnsloven, som omfatter alle dyr, står der nemlig, at aflivning ved drukning ikke må finde sted, og at den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Du må derfor heller ikke bruge salt til at aflive sneglene med, da metoden ikke lever op til kravet om smertefri aflivning.
Hvordan skal du aflive dræbersneglene?
Den bedste og mest humane måde at aflive dræbersnegle på er ved at hugge hovedet af dem med en spade eller ved at klippe hovedet af dem med en saks. Brug eventuelt 5-10 minutter på dræbersneglejagt hver dag, så du kan holde bestanden nede. Husk at fjerne de døde snegle fra haven, da de ellers tiltrækker flere snegle.
Minimer bestanden i næste sæson
Du kan reducere antallet af dræbersnegle den kommende sæson, hvis du i løbet af efteråret fjerner dræbersnegleæg, som lægges fra august til november. Æggene er kun 3-4 millimeter, og en enkelt dræbersnegl kan lægge helt op til 400 æg i løbet af en sæson. Æggene kan både fremstå hvide, orange og gullige, og de lægges i klumper med 20-30 æg i hver klump og som udgangspunkt på steder med regelmæssig temperatur, og hvor jorden ikke tørrer ud. Du kan derfor gå på jagt efter snegleæg under trærødder, brædder, krukker, grenbunker, blade og lignende. Saml snegleæggene i en pose, som du binder knude på, inden posen smides ud.
Del

At holde facaden på din bygning i god stand er afgørende både for ejendommens udseende og for dens levetid. facaderenovering handler ikke kun om at forbedre det æstetiske udtryk, men også om at beskytte bygningen mod de mange udfordringer, som vejret og tiden medfører. uanset om du bor i et ældre hus, der har brug for en opfriskning, eller om du ejer en nyere bygning, kan en facaderenovering være en værdifuld investering.

Legetøj spiller en afgørende rolle i børns udvikling, især når det kommer til deres oplevelse i institutioner. Det er ikke kun underholdning; det er en nøglekomponent i den pædagogiske rejse. I denne artikel dykker vi ned i betydningen af legetøj i institutioner og udforsker de bedste praksisser ved valg og implementering af legetøj, der fremmer en berigende læringsoplevelse for børn.

Er du på udkig efter den perfekte måde at komme væk fra hverdagens stress og jag? Et modul sommerhus kunne være svaret på dine drømme om et roligt tilflugtssted midt i naturen. I denne artikel dykker vi ned i, hvad et modul sommerhus er, hvorfor det er en fantastisk investering, og hvordan du kan få dit eget. Lad os begynde med at forstå konceptet bag et modul sommerhus.