Expert & Punkt 1 i Nykøbing Sjælland

I Odsherreds købstad Nykøbing Sjælland finder du en kombineret Expert & Punkt 1-forretning, der byder på produkter fra begge verdener. Her finder du alt fra hvidevarer og køkkenapparater til alverdens typer elektronik og isenkram. Tilsammen har butikken mere end 18.000 varer i sortiment, og det betyder, at du har et stort udvalg at gå på opdagelse i.

I dag prioriterer de fleste boligejere hvidevarer og elektronik, der er energivenligt og har et minimalt støjniveau. Samtidig er der selvfølgelig høje forventninger til designet, som skal være stilrent og passe ind i hjemmet. De fleste foretrækker også produkter, der er til at komme til for penge. Derfor matcher Expert & Punkt 1 i Nykøbing Sjælland altid de laveste priser på markedet. De gode priser gør, at du kan handle billigt lokalt, og at du ikke behøver at gå på kompromis med dine ønsker.

Skal du have et helt nyt køkken, eller skal stuen have et løft, laver Expert & Punkt 1 i Nykøbing Sjælland gerne et godt tilbud til dig. Hvis du ønsker det, leverer de dine nye varer hjem til dig, selvfølgelig med en kort leveringstid. Derudover har de egne montører på både tv og hvidevarer, som de gerne sender hjem til dig. Det betyder, at de kan hjælpe dig helt i mål med fornyelsen af dit hjem – fra produktet udvælges og til det er klart til at blive taget i brug hjemme hos dig.

Når du udskifter en hvidevare, står du højst sandsynligt og skal have bortskaffet den gamle, og det kan være rigtig besværligt. Derfor kan du lave en aftale med Expert & Punkt 1 i Nykøbing Sjælland om, at de afmonterer og bortskaffer den gamle hvidevarer for dig. På den måde slipper du selv for besværet, og den nye hvidevare kan monteres i samme ombæring.

Det samme gælder, hvis du for eksempel har investeret i et nyt tv. Her tilbyder Expert & Punkt 1 i Nykøbing Sjælland også at montere det nye og tage det gamle med retur. I Expert-delen finder du, udover nye tv, også antenneløsninger, parabol til dit sommerhus, mobiltelefoner og alt inden for lyd, radio og anlæg.

Du finder også en kombineret Expert & Punkt 1-butik i Jyderup og en Expert-butik Kalundborg, som du selvfølgelig også er velkommen til at besøge.


4500 Nykøbing Sjælland

Ejer:
Brian & Jesper Thomsen

Etableret:
1986

Ansatte:
5

CVR:
10606578

Kontakt os - Expert & Punkt 1 i Nykøbing Sjælland

Så vender vi tilbage med et tilbud hurtigst muligt.

Privatlivspolitik