Pas på dit hus – hele vejen rundt


En udvendig rensning af dit hus kan være med til at få huset tilbage til sit oprindelige udseende og samtidig forlænge husets levetid.

Trænger dit hus til at blive renset på taget, murstenene, eller er det nærmere terrassefliserne, der kunne have brug for en omgang? Måske har du flere områder på og omkring dit hus, hvor en opfriskning er tiltrængt, og her er det en fordel at alliere dig med din lokale fagmand, så du kan få hjælp til den helt rigtige løsning.  

Hvornår skal der renses?
Hvis det eksempelvis er dit tag, der ikke helt ser ud, som det gjorde engang, kan en tagrensning være en god ide. Som tommelfingerregel skal et tag renses hvert 10-15 år. I nogle tilfælde er tagrensningen kosmetisk og foretages for at skabe bedre holdbarhed for taget fremover.

I andre tilfælde kan det være, at taget har brug for en reparation i forbindelse med for eksempel frostsprækker eller lignende småreparationer. Det kan også være, at taget trænger til en algebehandling, da regn, alger og mos over længere tid kan ødelægge taget.

Professionel assistance
Rensning af tag og facade i øvrigt kan være et omfattende projekt at give sig i kast med selv. Derfor kan det være en fordel at få en professionel fagmand til at foretage rensningen for dig, så du får et godt og effektivt resultat.

Uanset hvilken del af dit hus du skal have renset, vil prisen typisk afhænge af to faktorer. Både hvor stort et område, du skal have renset, samt hvor omfattende en rens der er behov for.

Tip: Kig efter et firma, der sikrer en miljørigtig rensning af dit hus.

Privatlivspolitik