Monday, December 17, 2018

Nye vinduer: En lynhurtig introduktion til typer og materialer

Sponseret indhold

Når man overvejer at skulle have nye vinduer, følger behovet for at sætte sig ind i et helt nyt fagområde, og det kan virke helt uoverskueligt med de mange valgmuligheder. Men det er langt fra dem alle, der har betydning. Det gælder kort og godt om at danne sig et overblik over mulighederne, vælge det, der har værdi, og spare det unødvendige væk.

Du skal altid starte med at sikre dig følgende to helt grundlæggende ting, nemlig at du vælger den rigtige type vinduer, og at du vælger det rigtige materiale til dine vinduer.

Vælg den rigtige type vinduer
Hvis du tror, at vinduer kun kan åbnes én vej og på én måde, kan du godt tro om igen. Nogle åbner nedefra og ud (topstyrede vinduer), nogle åbner indad (dreje-kip-vinduer), nogle åbner i siden(sidehængte vinduer), og så er der nogle, der slet ikke kan åbnes (fastkarmsvinduer).

Om du ønsker det ene eller det andet, er både afhængig af din boligs byggestil, men også hvor i boligen vinduet sidder. Er der plads til, at vinduet kan åbne udad, eller vil det give mere mening med et indadgående vindue, for eksempel for at gøre det nemmere at rengøre udvendigt på en 1. sal?

Vælg det rigtige materiale til dine vinduer
De fire typiske vinduesmaterialer er:
› Malet Træ
› Træ/alu
› Plast
› Mahogni

Hvert materiale har sine fordele og ulemper, og du skal derfor beslutte dig for, hvilke behov der er vigtigst for dig: Udseende, vedligeholdelse eller pris?

Derfor får du her et hurtigt overblik over fordele og ulemper ved hvert materiale:

Træ
FORDELE
› Det ser naturligt ud og passer ind i de fleste typer byggerier
› Det er nemt at skifte farve ved at male elementerne
› Kommer der ridser i materialet, kan de slibes, spartles og males
› Det er som udgangspunkt et prisstærkt materiale

ULEMPER
› Skal vedligeholdes og males jævnligt (elementerne skal males cirka hvert femte år)
› Hvis elementerne ikke vedligeholdes korrekt, reduceres levetiden markant

Træ/alu
FORDELE
› Alu-beklædningen forlænger vinduets holdbarhed og gør materialet vedligeholdelsesfrit
› Vinduet kan fås i en slank konstruktion (smalle rammer og karme), der giver et større rudeareal, hvilket giver mere dagslys i rummene og et bedre udsyn
› Du kan få flere forskellige farver – f.eks. hvidt indvendigt og antracit grå udvendigt
› Træ og alu-elementerne er ofte enkeltdele, og derfor behøver du ikke at skifte hele vinduet, hvis du egentlig bare har behov for nyt glas. Elementerne kan ganske enkelt separeres, så du kan komme ind til glasset, og derefter kan materialerne igen sættes sammen

ULEMPER
› Elementerne kan ikke males, så du kan ikke ændre farven på dine vinduer
› Er som regel blandt de materialer med den højeste startinvestering

Plast
FORDELE
› Plastmaterialet gør, at du undgår råd og svamp, og det gør vinduerne vedligeholdelsesfrie, selvom de selvfølgelig stadig skal rengøres i ny og næ
› Vinduet kan nu fås i en slank konstruktion (smalle rammer og karme)
› Du kan få flere forskellige farver – for eksempel hvidt indvendigt og antracit grå udvendigt
› Plast er et miljørigtigt valg, da materialet ikke indeholder tungmetaller, og alt spild genanvendes i nye produkter
› Det er som udgangspunkt et prisstærkt materiale

ULEMPER
› Ikke et natur-materiale
› Det kan være svært, hvis ikke umuligt, at male plastvinduer, og derfor kan du ikke ændre farven på dine vinduer efterfølgende

MAHOGNI
FORDELE
› Materialet har et højt indhold af olier og salte, hvilket gør træet meget modstandsdygtig overfor råd og svamp
› Kan tilføje et eksklusivt look til boligen
› Når der for eksempel benyttes Sipo Mahogni, som er kvalitetstræ, har grundmaterialet en lang holdbarhed

ULEMPER
› Kræver relativ hyppig vedligeholdelse
› Hvis du ikke plejer dine vinduer ordentligt, kan de tage varig skade
› Er som regel blandt de materialer med den højeste startinvestering

Privatlivspolitik