Totalentreprise gør byggeprocessen nemmere


Hvis et stort byggeprojekt virker uoverskueligt at kaste sig over, kan du tage det helt roligt. Du kan nemlig vælge at få udført opgaven gennem en totalentreprise, der samler hele processen for dig.

Når du starter et nyt byggeprojekt, skal du tage stilling til, hvem der har ansvaret for de forskellige dele af processen. Virker det som en stor opgave, er totalentreprise den rigtige løsning for dig. En totalentreprise vil typisk blive benyttet i forbindelse med store opgaver – såsom opførelsen af et nyt hus eller en større tilbygning.

Nem og hurtig overdragelse
Med totalentreprise kan du læne dig tilbage, når du har skrevet under på blot en enkelt kontrakt – nemlig kontrakten med totalentreprenøren, der derefter har ansvaret for at styre processen.
Lige fra skitsetegninger af dine ønsker til aftaler og koordinering af fagfolk. Totalentreprenøren indgår kontrakter med alle de underentreprenører, der skal ind over opgaven. Herefter sørges der for, at de enkelte opgaver bliver udført korrekt og i den rigtige rækkefølge. Med andre ord bliver dit projekt styret fra start til slut og kommer sikkert i mål. Du skal kun tale med én person, som du afklarer alle emner med. Det anbefales dog, at du samtidig har din egen byggerådgiver med på sidelinjen i projektet. På den måde sikrer du, at du får det ønskede resultat.

Tag tidligt kontakt
Når du vælger totalentreprise, er det vigtigt, at du har nogle idéer omkring dit byggeprojekt. Hvilken stil skal huset have? Hvilke materialer skal bruges?

Det er derfor en fordel, hvis du allerede tidligt i processen har en forestilling om, hvad du kunne tænke dig. Så har totalentreprenøren ligeledes mulighed for at komme med værdifulde betragtninger i forhold til, hvad der er realistisk for netop dit byggeprojekt.

Totalentreprisen – skridt for skridt
1. Tag kontakt til en totalentreprenør
2. Skitseforslag udarbejdes og godkendes
3. Få styr på økonomi og tidsperspektiv
4. Byggetilladelse indhentes
5. Koordinering og planlægning af totalentreprisens opgaver
6. De forskellige fagopgaver udføres med løbende tilsyn
7. Gennemgang af færdigt projekt og aflevering til boligejer

Privatlivspolitik