Tuesday, April 16, 2019

Muffin-får

Påske er lig med FÅR-år, så vi har selvfølgelig små muffin-får med fårede smil på menuen. De ser måske ikke ud af meget, men de mæh-tter godt.

Først og fremmest skal du selvfølgelig lave nogle muffins, og smagen er helt op til dig! Vi har lavet muffins med chokoladestykker fra Alletiders Kogebog. Du finder opskriften her.

Derudover skal du bruge
› Muffinforme
› En tandstik eller lignende
› Små marshmallows (de kan købes i Søstrene Grene)
› Sort fondant
› Sukkerøjne
› Vaniljemousse (ja, vi har købt vores i pulver-pose-udgaven fra Dr. Oetker, fordi den smager nammenam, men du kan jo lave din fra bunden, hvis du har lyst) 

Fremgangsmåde
› Bag dine muffins, og lad dem køle af
› Pisk din vaniljemousse, og lad den eventuelt stå på køl i en halv time
› Form små fårehoveder og ører af den sorte fondant
› Tryk sukkerøjnene fast i fondanten, og prik så næsebor med en tandstik
› Smør vaniljemoussen oven på de afkølede muffins, og sæt fårehovedet fast
› Sæt de små marshmallows fast i vaniljemoussen
› Sæt gerne de færdige muffin-får på køl, så moussen ikke når at blive blød 

Voila! Du har nu små, søde muffin-får til påskebordet.

Privatlivspolitik