Monday, November 25, 2019

VIND tre flasker Handcrafted Glögg

Sponseret indhold

Enten er man vild med gløgg, eller også kan man ikke fordrage det. Hører du til den sidstnævnte gruppe, synes vi dog, at du skal give gløggen en chance til. Vi har nemlig fundet en gløgg, som flere gløgg-fornægtere rent faktisk godt kan lide. Den hedder Handcrafted Glögg og er udviklet af ægteparret Pia Pedersen og Allan Enevoldsen, som tidligere solgte gløggen i deres café i Aarhus. Caféen har de ikke længere, men de har fået stor efterspørgsel på den gode gløgg, som derfor er kommet på hylderne i udvalgte føtex-butikker. Første gang var i 2018, og det var en stor succes.

Handcrafted Glögg findes både i en rød, en hvid og en alkoholfri variant, og de smager alle tre helt fantastisk. Den alkoholfrie udgave kan endda nydes afkølet som lemonade, hvis du gemmer den til en lun sommerdag.

Vil du gerne være sikker på, at gløggen er noget for dig, inden du køber en flaske eller to, er der heldigvis smagninger rundt omkring i Danmark frem til jul. Du kan se, hvor og hvornår der er smagninger på Handcrafted Glöggs Facebookside.

3 råd til en god gløgg
Uanset hvilken gløgg du har købt eller påtænker at købe, er der en række råd, du kan følge for at opnå den allerbedste smagsoplevelse.

1/ Når du varmer gløggen op, må den aldrig komme over 65 grader, for så fordamper alkoholen, og sukkeret karamelliserer, hvilket går ud over den gode smag.

2/ Det er forskelligt, om man holder af rosiner og mandler i sin gløgg. Vær dog opmærksom på, at rosiner er med til at søde gløggen og kan ændre dens smag.

3/ Den hvide gløgg smager fortrinligt med en hel stjerneanis og kanelstang i – og så ligner det en million, når den serveres.

Du kan blive den heldige vinder af tre flasker Handcrafted Glögg ved at deltage i konkurrencen på Boligforbedrings Facebookside. Du kan deltage frem til den 2. december 2019 kl. 13.00.

Privatlivspolitik