Friday, January 3, 2020

Sådan fjerner du rødvinspletter

Man skal ikke græde over spildt mælk, men har du fået kylet en kaskade rødvin ud af glasset, så er det faktisk helt okay at knibe en lille tåre. Rødvin er nemlig en genstridig strigle fra første sekund, den rammer det forkerte materiale (det vil sige alt andet end dit glas og din mund).

Inden du kyler tøj, gulvtæpper, møbler og moster Gerda på lossepladsen, kan du snuppe et kig i denne artikel. Vi har nemlig fundet en effektiv måde, hvorpå du kan slippe af med rødvinspletterne, og det eneste, du skal bruge, er rødvinens blege fætter: Hvidvin.

Sådan gør du:
Ja, man føler sig som lidt af en idiot, når man står med tømmermænd og pøser hvidvin på en rødvinsplet, men hvor paradoksalt det end lyder, så er det et effektivt trick. Har du eksempelvis spildt rødvin på et stykke tøj, kan du lægge det i en balje og hælde hvidvin over. Lad denne absurde cocktail stå i 12 timer, og vask herefter tøjet i vaskemaskinen på 40 grader.

Du er nu klar til at indtage den næste fest med stil (og pletfrit tøj).

via GIPHY

Privatlivspolitik