Friday, December 20, 2019

5 kreative bordkort til julemiddagen

Får du mange gæster juleaften, eller skal du holde en julefrokost, hvor du helst ser, at gæsterne sidder på bestemte pladser? Vi har fundet 5 sjove julebordkort, som er lette at lave, og hvor børnene også kan være med.

Julehjerte 800X300px

Julehjerter
I stedet for at flette et traditionelt julehjerte af glanspapir, kan du klippe delene ud af karton, flette dem og bruge julehjerterne som bordkort. Der behøver ikke at være plads til godter i bordkortet, så det er ikke nødvendigt at folde kartonen dobbelt.

Juletrae 800X300px

Juletræer
Lav først en skabelon af almindeligt papir. Fold papiret, så du kun tegner den ene halvdel af juletræet, og klip skabelonen ud. Når du folder juletræet ud, vil det være symmetrisk. Tegn rundt om skabelonen på et stykke grønt karton, og klip træerne ud. Pynt eventuelt træerne, og skriv navn på, inden du sætter dem fast på gaflerne.

Slikstokke 800X300px

Slikstokke
Til dette bordkort skal du bruge to eller tre slikstokke pr. person. Bruger du to slikstokke, kan de læne sig op ad glasset, men bruger du tre slikstokke, kan bordkortet stå selv. Bind slikstokkene sammen med rødt silkebånd, og placér en seddel med navn på i slikstokkenes buede ender.

Knallert 800X300px

Knallerter
Skal der lidt mere fest på tallerkenen, kan du laver knallerter. Det kræver dog, at du har masser af tomme toiletruller. Pak en toiletrulle ind i gavepapir, og sørg for, at der er papir nok til, at du kan lave de karakteristiske knallert-ender ved at binde gavebånd tæt ind til toiletrullen. Brug et stykke hvidt karton til at skrive navnet på, og lim det fast på knallerten.

Nissehue 800X300px

Nissehuer
Fremtryl små nissehuer af karton, lav et hul i knasten med en hulmaskine, og bind nissehuerne rundt om glassene med gavebånd. Har du ikke karton, kan du eventuelt bruge til/fra-kort til at lave lignende bordkort.

Privatlivspolitik