Tuesday, September 10, 2019

10 tegn på at du har rengøringsvanvid

Hvis du allerede nu sidder og tænker: ”Hvordan kan det nogensinde være vanvid at gøre rent? Det er jo bare sund fornuft!”, så bør du nok læse videre. Vi har nemlig fundet 10 tegn på, at du måske er lidt for glad for at gøre rent.

1/ Du har et skab fyldt med forskellige typer rengøringsmidler, klude, svampe, svabere og det, der ligner. Og skulle nogen driste sig til at spørge dig, om du har et yndlingsrengøringsmiddel, så behøver du slet ikke at tænke over for svaret – for selvfølgelig har du det.

2/ Du kan lige nå at tørre listerne af, inden du skal på arbejde. Og gøre badeværelsesvasken ren. Og sætte en maskinfuld vask over. Og… nej, hov, nu er du ved at komme for sent. Men hvor er det bare skønt at vide, at du kommer hjem til et rent hus.

3/ Du elsker, når folk bemærker, hvor rent og pænt du bor. Det er faktisk det allerbedste kompliment, man overhovedet kan give dig, for pæne ord om dit hjem er pæne ord om dig som menneske. Ikke sandt?

4/ Hvis du ser et spindelvæv, en krumme eller en nullermand, kan du ikke slappe af, før du har løst problemet. Hver gang du forsøger at fokusere på den film, du er ved at se, kan du mærke, hvordan din opmærksomhed drages mod den krumme, der ligger på bordet.

5/ Du føler velvære, når du svinger støvsugeren. Der findes ikke noget, der er så skønt som at se gulvet blive rent og pænt. Det skulle da lige være at stryge gardinerne og se, hvordan folderne retter sig ud!

6/ Børn med fedtfingre og kæledyr, der fælder, er et kæmpe no go i dit hjem. Der skal ikke marmelade og hundehår på din pæne sofa. Basta.

7/ Folk, der ikke tørrer skoene af i dørmåtten eller vrider karkluden op med den rigtige metode, er idioter. Længere er den ikke i din verden. Faktisk har du usædvanligt svært ved at forstå, hvorfor alle ikke går lige så meget op i rengøringen, som du selv gør.

8/ Uanset hvornår der kommer uventede gæster, så er der ingen, som nogensinde kan tage dig med bukserne nede. Alt er altid pænt, rent og ryddeligt. Rengøring er nemlig ikke en pligt, men en hobby.

9/ Du forstår ikke ordet ”hovedrengøring”. I din verden hedder det bare ”rengøring”. Du er altid grundig!

10/ Du bliver helt glad ved tanken om, at du efter en lang arbejdsdag skal hjem og støvsuge under sengen. Igen.

Kan du bare på ingen måde relatere til artiklens indhold? Så skulle du måske i stedet læse denne artikel om, hvordan rengøringshjælp kan gøre dig lykkeligere.

Privatlivspolitik