Blog Layout

4 tegn på at dine vinduer skal skiftes

Camilla Matzen Schmidt • 25. marts 2021

Trækker det ind fra vindueskarmen, eller har du en højere varmeregning end nødvendigt? Så kan det være, det er tid til at skifte dine vinduer. Med nye vinduer får du ikke blot et løft i udseende, du kan også få et langt bedre indeklima og en reducering af dine varmeomkostninger. Er du i tvivl om dit næste renoveringsprojekt skal være nye vinduer, så læs med her.


4 tegn på at dine vinduer skal skiftes

Er du i tvivl om, hvorvidt dine vinduer har behov for en udskiftning, kan du kigge på følgende:


1. Dine vinduer er over 15 år gamle

Er dine vinduer mere end 15 år gamle, er der højst sandsynlig en god besparelse at hente ved at udskifte dine vinduer, da nye energiruder holder dobbelt så godt på varmen sammenlignet med almindelige termoruder.


2. Der er dug på indersiden af dine ruder

Bliver der dannet kondens på indersiden af dine ruder, skal du være opmærksom. Det kan være tegn på, at der er for meget fugt i din bolig, eller at dine ruder isolerer dårligt. Du kan prøve at lufte ud 2-3 gange om dagen, men hvis det ikke bliver bedre, skal du overveje, om det er tid til at skifte vinduerne.


3. Det trækker fra dine vinduer

Undersøg dine vinduesrammer og -fuger. Er der sprækker og revner, hvor vinden kan trække ind? Så er det tid til en renovering. Afhængig af hvor slidt vinduesrammen er, har du forskellige muligheder. Hvis vinduesrammerne er mørnede, kan det være nødvendigt at skifte hele vinduet. Men er træet stadig friskt og hårdt, kan du nøjes med at skifte ruden og tætningslister.


4. En forhøjet varmeregning

Vinduerne er et af de steder i din bolig, hvor der sker det største varmetab. Især hvis dine vinduer er utætte eller af ældre dato. Hold derfor øje med din varmeregning. Er den højere, end den bør være, kan det betyde varmespild fra dine vinduer.


Hvilke vinduer skal jeg vælge?

Når du skal købe nye vinduer, kan du med fordel kigge efter Energimærkningen. Denne mærkning gør det nemmere for dig, som ikke har et forhåndskendskab til vinduers energiforhold, at vælge det mest energirigtige vindue. Køber du vinduer, der har energimærket A, opfylder du de skærpede krav fra Bygningsreglement 2018, som blev indført 1. februar 2021.

Derudover kan du kigge efter, om vinduesproducenten er certificeret af Dansk Vindues Verifikation. Det er en garantiordning, som sikrer, at vinduesproducenterne lever op til en række kvalitetskrav om produkt, fremstilling, ansvar og markedsføring.

Afslutningsvis skal vinduerne passe til husets stil, der i høj grad afhænger af husets alder og arkitektur. Her skal du blandt andet tage stilling til vinduesrammernes tykkelse, og om rammerne skal være af træ, plast eller et tredje materiale. Som en tommelfingerregel vil vinduerne, der sad i huset fra starten også være dem, der passer bedst til husets proportioner og stil. Er du i tvivl, kan du rådføre dig med en håndværker eller en arkitekt.



Læs mere om Dansk Vindues Verifikation lige her.

Del

16. september 2024
Drømmer du om at skabe et unikt og afslappende fristed i din have? En udendørs sauna til haven er den perfekte løsning for dig, der ønsker ekstra komfort og luksus i dit udendørsmiljø. En udendørs sauna giver dig mulighed for at nyde naturen, mens du slapper af i varmen fra en autentisk saunahytte.
13. september 2024
At holde facaden på din bygning i god stand er afgørende både for ejendommens udseende og for dens levetid. facaderenovering handler ikke kun om at forbedre det æstetiske udtryk, men også om at beskytte bygningen mod de mange udfordringer, som vejret og tiden medfører. uanset om du bor i et ældre hus, der har brug for en opfriskning, eller om du ejer en nyere bygning, kan en facaderenovering være en værdifuld investering.
25. januar 2024
Legetøj spiller en afgørende rolle i børns udvikling, især når det kommer til deres oplevelse i institutioner. Det er ikke kun underholdning; det er en nøglekomponent i den pædagogiske rejse. I denne artikel dykker vi ned i betydningen af legetøj i institutioner og udforsker de bedste praksisser ved valg og implementering af legetøj, der fremmer en berigende læringsoplevelse for børn.
23. januar 2024
Som en førende entreprenørvirksomhed tilbyder vi ekspertise, kvalitet og en bred vifte af specialiserede ydelser for at imødekomme ethvert byggebehov. Uanset om det er anlægs- og belægningsarbejde eller forsikringsskader, er vores dedikerede team klar til at levere exceptionelle resultater.
15. september 2023
Er du på udkig efter den perfekte måde at komme væk fra hverdagens stress og jag? Et modul sommerhus kunne være svaret på dine drømme om et roligt tilflugtssted midt i naturen. I denne artikel dykker vi ned i, hvad et modul sommerhus er, hvorfor det er en fantastisk investering, og hvordan du kan få dit eget. Lad os begynde med at forstå konceptet bag et modul sommerhus.
30. august 2023
Træhuse, disse skabninger af natur og fantasi, har indtaget vores bevidsthed og skaber en forbindelse til vores rødder og det eventyr, vi søger. I en verden drevet af teknologi og bylivets travlhed har træhuse formået at vække vores længsel efter naturens ro og enkle skønhed.
Mand og kvinde
Af Christine Granild 22. august 2023
De sidste 13 år har murermusikken spillet på repeat i den hvide villa i Aarhus, for sammen med kæresten Anders trak Sabina Therese Haysen, 40 år, i arbejdstøjet og renoverede et håndværktilbud fra kælder til kvist.
7. august 2023
Skadedyr er boligejernes værste frygt. Udover at være uønskede og til stor gene kan de også forvolde skade på in- og eksteriør, hvis ikke man får handlet i tide.
31. juli 2023
Når man skal finde de bedste vinduer og døre til ens bolig, er det vigtigt, at man undersøger markedet grundigt. Det kan være en god idé at starte med at se på forskellige producenter af vinduer og døre, da der ofte er store prisforskelle mellem dem.
Se flere artikler
Share by: