Er du klædt på til gør-det-selv-arbejde?


Værktøj og sikkerhedstøj er det vigtigste tøj i gør-det-selv-garderoben, og hvis du samtidig har de helt rigtige accessories i form af materialer, er du sikker på at overholde gør-det-selv-dresscoden.

Måske synes du, at der er en vis charme i at fikse hele boligen selv, eller måske er du mere typen, som bare ordner de små mangler og skavanker og lader de professionelle om de mere omfattende håndværkeropgaver. Og der er penge at spare ved at gøre-det-selv, men det kræver selvfølgelig, at du har den rette viden til at gennemføre et projekt. Ellers ender du med at gøre mere skade end gavn eller stå med et halvfærdigt projekt, og det kan blive en dyr fornøjelse.

1. Hav værktøjet i orden
Det er selvfølgelig klart, at du har brug for mere avanceret værktøj, hvis du renoverer hele huset selv, end hvis du bare slår et søm i væggen i ny og næ. Inden du går i gang med et projekt, er det derfor en god idé at tage et kig ned i værktøjskassen.
Finder du ikke det rigtige værktøj her, så smut ned i dit lokale byggemarked. Er du helt grøn på gør-det-selv-området, kan du anskaffe en begynder-værktøjskasse med de mest basale ting. Så kan du nemt ordne mindre reparationer i hjemmet.

Tip:  Dæk af, så du ikke ødelægger andre ting, mens du gør-det-selv, eller sørg for at lave dit projekt et sted, hvor der ikke er risiko for at lave materielle skader.

2. Skaf de rigtige materialer
Når du går i gang med et gør-det-selv-projekt, er det vigtigt, at du anskaffer de helt rigtige materialer. Her er det en god idé at tjekke kvalitet og holdbarhed. Det kan godt betale sig at investere i ordentlige materialer, for ellers risikerer du, at du kommer til at lave hele projektet om. Er du ikke den helt store gør-det-selv-guru, kan du få gode råd og vejledning i byggemarkedet.

Tip: Udregn materialeforbruget, inden du køber. Så undgår du at spilde penge på noget, du alligevel ikke får brugt.

3. ”Brug dog hovedet…”
… sagde manden til blondinen, som var i gang med at slå et søm i væggen med en banan – og sådan endte hun på skadestuen med en flænge i panden. Hvert år må mere end 17.000 danskere forbi skadestuen, fordi de er kommet til skade under gør-det-selv-arbejde. Sørg for, at du har det rigtige sikkerhedsudstyr, når du går i gang. Det kan for eksempel være sikkerhedsbriller, -sko, -bukser og -handsker. Skal du stå ved en larmende maskine, er et høreværn en god investering, og er der risiko for nedfald af materialer, så husk en sikkerhedshjelm.

Tænk dig om og prioritér altid sikkerheden – også selvom du bare liiiige skal fikse et par småting.

Tip: Læs altid brugsanvisningen til elektrisk værktøj, inden du går i gang.

Brug dit lokale byggemarked, hvor du finder:
› Alt slags værktøj
› Et stort udvalg af materialer og udstyr
› Sikkerhedstøj
› Gode råd og vejledning

Har du tjekket, at dit gør-det-selv-projekt ikke kræver autorisation?

Privatlivspolitik